VD, White
Svenske White går nu sammen med danske hs ark. Vi mødes på tværs af grænserne i en region, der gløder af entreprenørskab og nybyggerånd. Øresundsregionen er Nordeuropas hotteste byggemarked. Det er også hér, efterspørgslen på nyskabende arkitektur er størst. Der er mange dygtige aktører, og konkurrencen er benhård.

Takket være fusionen får vi en naturlig og førende plads på denne spændende arena. Nu er målet at opnå en førende position i hele Europa.

Nu får vores kunder mulighed for at samarbejde med en kraftfuld tegnestue med ressourcer på begge sider af sundet.

For vores medarbejderes vedkommende sikrer det nye, kreative udfordringer samt store muligheder for personlig udvikling.

For vores konkurrenter indebærer fusionen, at konkurrencen skærpes på et i forvejen hårdt marked.